logo

Nyheder

28. maj 2015

PianoramaAkademiet til Moskva


Fem af PianoramaAkademiets elever tager sammen med deres lærere på koncerttur til Moskva fra d. 4. til 8. juni. Turen er et samarbejde mellem PianoramaAkademiet og den herboende russiske pianist, Maria Eshpai, der har gode forbindelser til det russiske musikliv.


De fem danske elever skal sammen med russiske musikskoleelever spille en koncert på Scriabin-museet, og omdrejningspunktet for koncerten er Carl Nielsens klavermusik. De russiske elever vil opføre ”Fem Klaverstykker op. 3” og ”Humoreske Bagateller op. 11”, mens de danske elever laver en samlet opførelse af det mere ukendte værk ”Klavermusik for små og store op. 53”, som består af 24 mindre satser.


Formålet med turen er at udbrede kendskabet til den pædagogiske side af Carl Nielsens produktion i Danmark og Rusland og desuden at give eleverne en oplevelse for livet og højne deres niveau. Turen er støttet af Carl Nielsen-fonden og Toyota-fonden.


Hvis man skulle få lyst til at høre PianoramaAkademiets elever, spiller de en række ”opvarmningskoncerter” frem mod turen, hvor alle er meget velkomne:
Torsdag d. 21. maj, Pianokompagniet Aarhus, kl. 18.30
Lørdag d. 30. maj, Risskov Bibliotek, kl. 12.00
Onsdag d. 3. juni, Rigshospitalets forhal (København), kl. 15.00

 

 

23. marts 2014

D. 16. marts var PianoramaAkademiets elever på besøg på konservatoriet for at få masterclass med professor Anne Øland. Vi er lykkelige for vores gode samarbejde med Anne. Her er nogle billeder fra dagen:

 

 

 

 

 

 

4. marts 2014

D. 23. februar deltog nogle af PianoramaAkademiets elever i en koncert på Caféscenen i Musikhuset, Aaarhus arrangeret af EPTA (European Piano Teachers Organisation). I denne forbindelse lavede en journaliststuderende et indslag om Daniel Gøtke, som går i vores akademi.

I kan høre det her:

 

 

30. september 2013

D. 28. september blev der afholdt releasekoncert for Jakob Festers tre flotte klaverbøger, og PianoramaAkademiets elever uropførte stykkerne. Det var en meget festlig dag med godt klaverspil og månekage. 

Noderne kan købes på Wilhelm Hansens hjemmeside: http://webshop.ewh.dk/product.asp?product=46327

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23. april 2013

Søndag d. 21. april var PianoramaAkademiet på besøg på OrkesterEfterskolen i Holstebro. Dagen bød på koncerter med både vores og efterskolens elever og sidstnævnte viste rundt og fortalte om skolen - tak for en skøn dag! Lørdag d. 4. maj deltager nogle af akademiets elever til Pianoramadagen, hvor de vil vise, hvad vi kan. Sidste elevkoncert i dette forår er torsdag d. 20. juni kl.. 18.30 i Pianokompagniet, Aarhus.

 

Herunder et par billeder fra vores lille studietur til Holstebro:

 

 

 

 

 

16. marts 2013

Fredag d. 15. marts blev der afholdt koncert i PianoramaAkademiet, der holder til hos Pianokompagnet i Skt. Pauls Gade i Aarhus. Det var en hyggelig aften med en masse velspillende unge klaverløver, og det hele sluttede af med kage og sodavand.

Weekenden d. 20. og 21. april bliver en rigtig klaverweekend for PianoramaAkademiet. Lørdag d. 20. april deltager nogle af akademiets elever i EPTA´s gradsprøver, der afholdes på Aarhus Musikskole, og søndag d. 21. april tager vi til Holstebro for at besøge OrkesterEfterskolen. Her vil akademiets elever spille en koncert og efterfølgende vil efterskolens klaverelever spille for os. Derudover bliver der også tid til en rundvisning, så vores elever kan danne sig et indtryk af efterskolen. Vi ser frem til mange gode klaveroplevelser!

 

flarup 2011