Anita Hyldgård Samsing

Anita Hyldgård Samsing er studerende på Det Jyske Musikkonservatorium hos professor Anne Øland, hvor hun bliver færdig i juni 2015 som kandidat. AHS har sammen med sopranen Nickie Johansson ”Duo Samsson”, som har et program med lieder og et program til kirkekoncerter. Derudover har hun en lang række koncerter bag sig, bl.a. i samarbejde med tidligere koncertmester ved Odense Symfoniorkester, Bjarne Hansen og ved Pro Musica koncerter i Odense Koncerthus. I 1993 vandt hun den landsdækkende Steinwaykonkurrence. Anita er desuden uddannet organist fra Det Fynske Musikkonservatorium, og har været ansat ved kirker i Odense, hvor hun har været initiativtager til bl.a. kammermusikfestivaler, der kombinerede billedkunst og kammermusik. Anita har modtaget Odd-Fellow logens rejselegat og senest Kontorchef Arthur Andersson og Hustru Pianistinden Ellen Anderssons Legat, som giver hende mulighed for at studere 1 måned i efteråret 2015 i Helsinki hos Erik Tawaststjerna. 

flarup 2011